RHG160

kr.348.600

RHG160 er en røgsuger der er egnet til anvendelse i forbindelse med mindre gaspejse. Røgsugeren har horisontalt afkast og indbygget overvågningssystem, bestående af en pressostat og et flow-målesystem.
Røgsugeren monteres på toppen af skorstenen og skaber et kontrolleret undertryk i røgrøret og skorstenen.
RHG160 røgsugeren sikrer optimalt træk i skorstenen uanset skorstenens placering, dimension eller højde og løsningen kan anvendes på både nye og eksisterende installationer.
Røgsugeren indgår i et exodraft-system og skal derfor kobles til en exodraft-styring af typen EFC21. Se i øvrigt kompatibelt tilbehør nedenfor.

SKU: EX-RHG16041 Categories: , , , Tags: ,
Konstruktion
RHG160 er støbt i korrosionsbestandig aluminium og er konstrueret til at arbejde pålideligt i et varmt og korrosivt miljø. Røgsugeren tåler røggastemperaturer op til 200 °C.
Røgsugeren er udstyret med centrifugalhjul drevet af en temperaturbestandig, lukket, asynkron motor med engangssmurte kuglelejer, der er specielt konstrueret til drift ved høje temperaturer.
Motoren er placeret beskyttet fra røggassen og en speciel køleplade sikrer en kontinuerlig køling af motoren. Kablet er varmebestandigt og aflastningssikret samt beskyttet af en panserslange udvendig. Alt dette giver røgsugeren høj driftssikkerhed og lang levetid.
Røgsugerens indbyggede pressostat kobles til en tilhørende exodraft-styring, som overvåger trækket. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt træk i skorstenen, bliver gastilførslen lukket og gasudslip forhindres. Røgsugeren er oplukkelig, så man har let adgang til motor og indstilling af pressostat.